Fyld:
2-4 æbler,helst Belle de Boscoop eller Cox Orange
1 dl sukker
1½ tsk stødt kanel
50 g smuttede, hakkede mandler
Dej:
150 g smør/plantemargarine (blødt, men ikke smeltet)
250 g sukker
2 tsk vanillesukker
3 store æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Glasering:
1½ dl tyk abrikosmarmelade
2 spsk vand
- Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i både.
- Bland æbler, sukker og kanel, og stil skålen til side, mens dejen laves.
- Smut og hak mandlerne.
- Så laves dejen: Rør eller pisk det bløde fedtstof sammen med sukkeret.
- Tilsæt et æg ad gangen, mens du hele tiden rører i dejen.
- Bland mel med bagepulver og rør det i dejen.
- Dejen hældes i en firkantet bageform (ca. 25 x 40 cm), der er foret med
bagepapir.
- Læg æblestykkerne ovenpå dejen, tæt sammen. Hæld evt. ekstra lage hen over æblestykkerne.
- Drys mandlerne på kagen.
- Bag kagen i ca. 45 minutter ved 175 g.
- Bland abrikosmarmeladen med 2 spsk kogende vand.
- Kagen tages ud af ovnen og pensles med abrikosmarmeladen.
- Sæt kagen tilbage i ovnen 5-10 minutter.
- Kagen afkøles i formen på en bagerist.
- Smager godt lun, men er er faktisk bedst dagen efter (opbevares i køleskab).
- Serveres evt. med flødeskum eller creme fraiche.
|