Opskrifter

Kedgeree
Opskrifter | I god tid | Links | Basisvarer

 
 
5 dl parboiled ris, kogt i 7½ dl vand og 1 tsk salt, og afkølet
4 hårdkogte æg, pillet og delt i hvider og blommer
1 bundt persille, skyllet og lufttørret
5-600 g torskefilet, kogt ganske let i fiskebouillon eller kogelage
 
1 portion bechamelsovs med fiskebouillon/mælk, smagt til med 1 revet løg og lidt muskatnød
 
olie
2 spsk karry
 

Ris, fisk, æg, bechamelsovs m.m. kan gøres klar i god tid, eventuelt dagen før, og opbevares i køleskab.
  • Æggeblommerne smuldres, og æggehviderne skæres i mindre stykker.
  • I en stor gryde/wok/sauterpande svitses karry i olien.
  • Dernæst tilsættes risene, rør godt rundt, så de bliver gule og sprøde.
  • Tilsæt æggehviderne, og rør rundt.
  • Sørg for at bechamelsovsen er varm - den varmes i en gryde for sig.
  • Fiskefileterne kommes i gryden med karryrisene, rør rundt, det gør ikke noget at fisken bliver til plukfisk.
  • Lige inden serveringen røres blandingen godt rundt, bechamelsovsen hældes over, og der drysses med persille og æggeblommer.
Velbekomme!
 
Denne ret er vistnok skotsk, eller britisk med indisk inspiration - og der er sikkert mange andre måder at tilberede den på! Vi plejer at spise den til brunch juleaftensmorgen.
 
Kan også spises koldt, hvis der skulle være rester - derfor er portionen stor.
 
 

Copyright © Lisa Risager 2003                                                  www.lisarisager.dk